Den gensidige sammenvævning af socio-politiske påvirkninger og kunstnerisk udvikling afspejler forskningsfokus i min afhandling, afsluttet i 2019, “En tysk maler. Otto Dix og nationalsocialisme ”. Fokus er på analysen af værkets tilblivelse og de politiske påvirkninger, der afspejles i det.
Værket af kunstneren Otto Dix (1891-1969), skabt i den tid, nationalsocialismen i Tyskland, har hidtil indtaget en sekundær position i forskningslandskabet. Årsagen til dette er på den ene side det faktum, at det socio-politiske og veristiske arbejde i 1920’erne stadig betragtes som karakteristisk for maleren i dag og er konsekvent populær både i forskningslandskabet og på kunstmarkedet. På den anden side var der en betydelig kunstnerisk ændring i Dixs arbejde i 1933, hvilket resulterede i en grundlæggende ændring i motivet. I stedet for de karakteristiske, socialt og tidskritiske skildringer avancerede Otto Dix til at blive landskabsmaler med begyndelsen af det nationalsocialistiske diktatur. Denne kunstneriske udvikling fandt sted på samme tid som den såkaldte »magtangreb«. Dette gik hånd i hånd med det faktum, at maleren og hans arbejde løbende blev fordømt under den nazistiske kulturpolitik som ‘skadelig for moral’ og ‘forringelse af det tyske folks vilje til at forsvare sig’. Som et resultat blev Dix’s deltagelse i den officielle kunstscene stærkt begrænset, og hans undervisningsaktiviteter på Dresden Academy of the Arts sluttede på baggrund af hans pacifistiske krigskunst.
Doktorafhandlingen, der blev afsluttet i 2019, følger tesen om, at den kunstneriske omvæltning er forankret i den fremherskende stat og socio-politiske udvikling. Den motiviske forandringsproces forstås ikke som en afvigelse fra tidskritiske kommentarer til malerimediet, men snarere betragtes landskabsgenren som en subtil udtryksform, der skjuler tidskritik. For at undersøge Dixs kunstneriske situation i det gensidige, tidsmæssige politiske forhold placeres maleren, hans arbejde og hans professionelle begivenhed først i den kunstpolitiske sammenhæng i Weimar-republikken, nationalsocialismen og den umiddelbare efterkrigstid.
Evalueringen af kilderne samt arbejdsanalyserne har vist, at Dixs oeuvre svinger mellem konservatisme og kritisk mening, hvilket også afspejles i den kunstpolitiske position mellem udstødelse og anerkendelse.
Otto Dix, Hegaulandschaft am Abend (1935), Mischtechnik auf Holz, 60 x 85 cm, Otto Dix Stiftung, Vaduz © VG Bild-Kunst, Bonn 2020