Metabolismer. Mad i kunst

International konference
Arrangører: Dr. Isabella Augart og Dr. des. Ina Jessen
Art History Seminar (UHH) · Warburg Hus · Dieter Roth Museum

Den 16. og 17. november 2017 fandt Metabolismer. Mad i kunst-workshoppen sted, organiseret af Ina Jessen og Isabella Augart, i samarbejde mellem Dieter Roth Museum og Warburg Hus (Art History Seminar, University of Hamburg). Begge dage blev videnskabelige og kuratoriske aspekter og perspektiver med hensyn til kunstværkernes materialitet sammenhængende. På baggrund af kunsthistoriske og kulturelle sammenhænge fokuserede deltagerne på mad som materiale og motiv såvel som på de respektive stofskifte, forstået som “stofskifte”, mellem virkelige forfaldsprocesser og kulturelt variable værdiansættelser. Oprindelse og forbigående, tilstander af sammenlægning og modenhed af mad som organisk materiale såvel som de tilknyttede æstetiske og sensuelle stimuli i kunst- og kulturhistorien var de centrale temaer i behandlingen af ​​madens materialitet som et materiale og motiv for kunstnerisk praksis mellem barok og nutid. I starten af ​​begivenheden blev kunstnerens flygtige madværker undersøgt i Dieter Roth-museet, og det mangesidede felt af workshopemner blev åbnet baseret på en objektorienteret diskussion i små grupper. Ud over det indholdsrelaterede kick-off kunne således det diskursive og samfundsmæssige grundlag for et produktivt samarbejde mellem højttalerne oprettes, som derefter blev fortsat i forbindelse med forelæsningerne i Warburg Hus.

Den internationale oprindelse og globale indbyrdes forbindelser forbundet med fødevareproduktion peger på såvel globale som politiske, sociale, økonomiske og økologiske aspekter og konflikter. Disse kan være vigtige for et kunstværk eller materialets ikonologi eller skabelsen af ​​et objekt. Isabelle Busch adresserede tilsvarende politiske niveauer i sit bidrag Don’t be a Chocolate Soldier – Politics of Food i Israel og Palestina og hendes kunstneriske refleksion, hvor hun forhandlede værker fra forskellige nationale lokaliseringer i en udstilling, der skulle vises i Tyskland. Hun stillede spørgsmålet om, hvordan cyklusser af mad i globale strukturer kan formidles kuratorisk. Ved hjælp af eksemplet med israelske og palæstinensiske konflikter over kulinariske traditioner, som for eksempel vises i kunstneriske værker af Larissa Sansour, åbnede Isabelle Busch en livlig og aktuel diskussion.

I sit foredrag holdt Fabiana Senkpiel et foredrag om madens betydningskonstruktioner som materiale i kunsten og spørgsmålet om, i hvilket omfang disse former et kunstobjekt. Med begrebet inkorporering satte hun interpictional og intermedial image relations i forhold til hinanden og henviste også til receptionsspecifikke kausale forhold. Aktuel æstetisk praksis og medieadgang gennem og med mad ved hjælp af eksemplet på de schweiziske kunstneres position Isabelle Krieg samt Celia og Nathalie Sidler var af central betydning i foredraget og plenarmødet.

Materielle specifikationer i form af arbejde-immanente transformationsprocesser er vigtige i forbindelse med brugen af ​​mad i kunstnerisk arbejde. De fokuserer på materialets processualitet, for eksempel med hensyn til den respektive semantik og ikonologi. I sit bidrag så Ursula Ströbele på metabolisk nedbrydning og vækstprocesser med mad i skulpturelle værker, forskellige metaboliske processer samt deres betydning for at se de respektive objekter. Materialer med forskellige tilsluttede tilstande, såsom udskillede væsker, der allerede har gennemgået den metaboliske proces, repræsenterer genstanden for analysen. I denne sammenhæng undersøger hun den respektive kunstneriske håndtering og åbner også etiske og miljømæssige sammenhænge.

Inka Lusis talte om visionære aspekter i sit foredrag Plastics – a Speculative Metabolism in the Ecosystem of Excess på Pinar Yoldis arbejde med samme navn fra 2014. At udforske materialet plast som mad er relevant både fra et fysisk, metabolisk synspunkt og fra økologiske processer. De nuværende økologiske og biopolitiske diskurser som følge heraf var et ledende aspekt i denne sammenhæng.

Aftenforedraget – som vi kunne vinde Barbara Uppenkamp for – kiggede på arkitekturen i Hamborgs centrale slagteri i det 19. og 20. århundrede med titlen Undskyld, du har et dødt dyr i din mad Ud over de kuratoriske, meningsmæssige og materialespecifikke såvel som visionære baserede spørgsmål blev der bygget en bro til produktionsforholdene for mad og således blev en grundlæggende forudsætning for metaboliske processer i kunsten demonstreret.

I forelæsningerne på den anden dag blev ordensmønstre og kategoriseringsindsats med hensyn til mad først udarbejdet. I sit foredrag forklarede Magdalena Grüner, hvordan i herbariet, i samlingen af ​​konserverede planter eller plantedele, er spørgsmål om indsamling, kategorisering og konservering af planter, om skift mellem naturlige produkter og kultiverede kulturelle aktiver og om politiske forhandlinger om mad, ressourceadgang og fødevarediversitet samlet. Pia Rönicke. Siderne af dag og nat – Herbariet som forskningsværktøj og database. Med henblik på kolonihistorie som forskningsinstrument præsenterede den en moderne holdning, der afslører den nuværende håndtering af frø og planter fra Syrien og andre krigsteatre, der er beskyttelsesværdige.

Sund og usund, velsmagende og smagløs – det menneskelige syn på de forskellige fødevarer kan skærpes i rækkefølgen appetitlig og modbydelig. Afsky ses generelt som en forsvarsreaktion mod mugne og forkælet mad og mod forrådnelsesprocesser. Med spørgsmålet Er der en følelse af afsky i forbindelse med kunst? Tobias Weilandt beskæftigede sig i sin forelæsning.

Henvisninger mellem kunst og gastronomi blev afdækket i en yderligere sektion af workshoppen. Mirja Straub beskæftigede sig med Rikrit Tiravanija, der som kunstner laver madlavning foran og for seere i gallerier og kunstforeninger, lader dem prøve dem og derved gør dem til en del af sin kunstneriske praksis selv. I hendes foredrag TASTE DIMENSIONS. Madlavning som en kunstnerisk erklæring på Rikrit Tiravanija, diskuterede hun de historiske, sociale og kulturelle dimensioner for det respektive udvalg af mad og opskrifter fra Thai PadThai til Swabian Flädlesuppe, som kunstneren forbereder.

I sit foredrag præsenterede Felix Bröcker mad som et medium og materiale i kunst og køkken den visuelle iscenesættelse af mad i kunst og top gastronomi i forskellige positioner i det 20. og 21. århundrede. Væsentlighed og materielle ændringer er fascinerende på begge områder og kan styres og bruges gennem kulturelle teknikker. I behandlingen af ​​mad viste han, hvordan sociale ændringer og værdiansættelser af mad som lokalitet, luksus eller originalitet er afbildet i kunst og køkken.

Transformationer af mennesker og kunstnere blev diskuteret i workshopens sidste blok. I sit bidrag var Maurice Saß hovedsagelig optaget af at hælde sig selv og drikke det til forgiftningspunkt – næsehornstrofæer som skatte med materialiteten af ​​bordservice lavet af næsehornets horn. Status for det eksotiske dyr spiller lige så meget en rolle ved domstolsfestivaler som den skulpturelle behandling og den farmaceutiske betydning af dyrematerialet. Endelig behandlede Johanna Mocny som sidste taler beruselse som en dimension af stofskifte. Hvor tæt kunsten at drikke og kunst var forbundet i baroktiden, blev vist i hendes bidrag til alkoholforbrug og alkoholmodtagelse i den hollandske republiks guldalder ved hjælp af briller og andet bevis for materiel kultur, illustrationer i vinbøger, brygning af lærebøger, kunstlitteratur og billeder.

Workshoppen blev afsluttet med en fælles diskussion af udtrykket ”stofskifte”. Relevansen af ​​spørgsmålet om “stofskifte” i materialitet, materiel semantik og materialetransformation af mad i kunsten blev illustreret med de historiske og aktuelle holdninger præsenteret i en objektorienteret tilgang. Talerne gjorde det klart, i hvilket omfang udtrykket ”stofskifte” i de enkelte diskuterede kunstneriske positioner for det første inkluderer den biologiske sansedimension af “stofskifte” i sammenhæng med (menneskelig) fødeindtagelse og -udnyttelse som en grundlæggende livsbetingelse, og for det andet “metabolisme” af (kunstnerisk) Selve materialet mellem vækst, modning, henfald og forrådnelse på den ene side mellem forberedelse (madlavning, destillation, stegning) på den anden side og for det tredje hjælper også med at forstå den kulturelle, historiske og sociale dimension af værdier, smagsdimensioner og ordensmønstre, der bringes til mad.